
Transport og udflugter
Vi hjælper bl.a. gerne med:
Vi hjælper gerne med at arrangere transport, udflugter, mærkedage, m.m. og vi er altid klar til at besvare spørgsmål og give gode tips.
Transport
Vi kan arrangere lufthavnstransport fra Bangkok lufthavn til huset i Hua Hin.
Pris for minibus 3.500 THB ( 700 kr.).
Der afregnes direkte med chaufføren.
Vi kan også hjælpe med transport fra huset til andre destinationer/udflugter.
Taxa - Tuk Tuk
Disse 2 fantastiske mennesker hedder Suree og Bill, og har været vores faste Tuk Tuk chauffører de sidste 20 år.
De kan køre jer til centrum, stranden eller til lokale attraktioner for små penge.
Udflugter
Området omkring Hua Hin byder på mange oplevelser.
Vi hjælpe gerne med at planlægge og arrangere dine ønskede udflugter hjemmefra.
I vil blive afhentet og sat af ved huset på alle udflugter vi bestiller.
Hua Hin - Golfens Mekka
Hua Hin er førende indenfor golf i Sydøstasien.
Der findes 10 fantastiske golfbaner i Hua Hin, heraf har flere PGA status.
Hua Hin er derfor ofte vært for internationale turneringer, og golfentusiaster fra hele verden kommer til byen for at opleve banerne.
Skal vi hjælpe dig med at arrangere din mærkedag?
Mange lejer huset for at fejre en mærkedag med familie og venner.
Vi har hjulpet mange med at fejre dagen ved at arrangere middag ved poolen eller på en af byens restauranter, og vi hjælper også gerne dig.
Udflugter
Vi hjælper gerne med at planlægge og bestille de udflugter I ønsker.
Her er et udsnit af de spændende udflugter der tilbydes fra Hua Hin.
Kui Buri Nationalpark
Kuri Buri Nationalpark - Et naturparadis
Kui Buri Nationalpark er en af Thailands bedste nationalparker hvis man vil opleve vilde dyr i deres naturlige element.
Parken har en stor bestand af vilde asiatiske elefanter. Udover elefanter kan man også opleve Gaurs, hjorte, vildsvin og mange fuglearter.
Turen rundt i nationalparken foregår i åbne safari jeeps.
Det er nationalpark, og der er derfor ingen garanti for at se alle parkens dyr, men den smukke natur er også hele turen værd.
For ikke at forstyrre dyrene for meget er parken kun åben for besøgende fra 14.00 - 16.30.
I bliver hentet ved huset kl. ca. 12.30, og er tilbage i Hua Hin kl. ca.17.00
Halvdagstur
Pala-U-vandfaldet
Pala U vandfaldet er en utrolig smuk naturoplevelse, kun 60 km. fra Hua Hin på grænsen til Myanmar.
I vandrer op af bjerget gennem junglen til niveau 4, hvor I kommer til Pala U vandfaldet der falder ned i den klareste bjergsø fyldt med fisk.
I bader i vandfaldet og fodrer fiskene, så I er godt afkølede inden I bevæger jer ned af bjerget igen.
På vej tilbage til Hua Hin spises der frokost på en hyggelig lokal restaurant.
Turen op af bjerget foregår af små stier med en del forhindringer i form af sten og grene, så husk at tage ordentligt fodtøj på.
Det kræver ikke speciel god kondition for at kunne deltage i turen, men den er ikke egnet for gangbesværede.
Heldagstur
Det Flydende Marked
Det Flydende Marked/ Khao Luang Cave
Først besøger I den berømte tempelgrotte Khao Luang Cave, som er et af de mest hellige steder i Thailand.
Grotten byder på smukke buddhistiske statuer, flotte udskæringer og ikke mindst det guddommelige lys fra en sprække i grotten.
Næste stop er Thailands ældste og mest ikoniske flydende marked Damnoen Saduak.
I sejles i Longtail både gennem kanalerne, til I kommer frem til det flydende marked.
På det flydende marked sejles I rundt og forsøger at gøre en god forretning med de handlende, præcis som det var kutyme i det gamle Thailand.
En helt utrolig spændende udflugt for hele familien.
Heldagstur med frokost
Broen over River Kwai
En historisk oplevelse.
Broen over River Kwai/ Dødens jernbane.
Dette smukke område dannede rammen om historiske krigsforbrydelser under 2 verdenskrig.
Den japanske besættelsesmagt brugte krigsfanger til at bygge jernbanen mellem Thailand og Burma, og der døde over 100.000 mennesker i forbindelse med arbejdet.
Man kører langs floden med veterantog på dødens jernbane frem til broen over River Kwai.
Her opleves broen og et spændende museum der fortæller historien.
På vej tilbage besøges de allieredes kirkegård hvor tusindvis af allierede krigsfanger er begravet.
Heldagstur med frokost
Bådtur til Koh Talu
Bådtur med stop på Koh Talu.
I bliver afhentet ved huset og kørt til havnen i Bang Saphan Noi.
Her venter båden der skal danne rammen om dagens tur på vandet.
Båden gør holdt 3 steder, hvor der kan snorkles/bades og opleve de mest fantastiske koralrev.
Herefter spises der frokost ombord.
Efter frokost kommer I frem til den lille tropeø Koh Talu, hvor der kan vandres langs kysten eller slappes af på den smukke sandstrand.
Efter besøget sejler I tilbage til fastlandet, og kører tilbage til Hua Hin.
Heldagstur med frokost
Elephant Foundation
Hutsadin Elephant Foundation er en sammenslutning hvor forladte elefantunger eller syge voksne elefanter indleveres.
Her bliver elefanterne behandlet godt og det er derfor ikke muligt at ride på dem, men man kan komme helt tæt på dette fantastiske store dyr.
Programmet indeholder foredrag om det arbejde der bliver gjort for dyrene, man kommer med til fodring og vask af elefanterne, og der er Jeep Safari hvor man kører rundt i parken og ser elefanterne.
Hutsadin Elephant Foundation afholder både halvdags og heldags arrangementer, Jeep Safari er kun på heldags arrangementet hvor frokost også er inkluderet.
Hua Hin Seightseeing
Ønsker I at få et overblik over Hua Hin, kan det anbefales at bestille Hua Hin Seightseeing turen.
Turen tager ca. 3 timer, og I bliver kørt rundt i åben Tuk Tuk.
I vil opleve følgende:
- Hua Hin centrum
- Natmarkedet
- Storcentrene Market Village og Bluport
- Restaurant og forlystelsesgaden Soi 94
- Abebjerget
- Hua Hin viewpoint
- Kongens have
- Khao Takiab stranden
Børnenes Hua Hin
Her er nogle forslag til nogle småture som I kan foretage på egen hånd.
Hvis I har børn med på rejsen er en tur til Vana Nava Waterjungle et hit.
Vana Nava tilbyder vandaktiviteter for alle aldre, fra de vildeste vandrutsjebaner til soppebassiner.
Til lidt større børn kan det anbefales at besøge Hua Hin Gokart.
Her kan familien konkurrere på fart.
Her er gokards i flere størrelser, og der er også gokards med ekstraplads så de mindste kan komme med en voksen rundt på banen.
Disse steder ligger tæt på huset, så det er bare at bestille en taxa/Tuk Tuk.
Adresse
Fortvej24B
2610 Rødovre
Kontakt
Tlf.: +45 93 60 09 80
Mail: johnnymunchchristensen@gmail.com